Motion

Få mere energi i hverdagen

I dag har de fleste en travl og hektisk hverdag fyldt med pligter, både på arbejde og når de kommer hjem. Når aftensmaden er spist, falder man træt om på sofaen og ligger der indtil det er sengetid. Her får du nogle tips til, hvordan du kan få lidt mere energi i din hverdag. 

Søvn

Det kommer nok ikke som den store overraskelse, at det er vigtigt for kroppen at få den hvile, som den har brug for. Og selv om det lyder banalt og kedeligt, vil du få mere overskud, hvis du prioriterer dette. Det er meget forskelligt, hvor meget søvn vi hver især har brug for, men mellem 7 og 9 timer er meget normalt. Lav en rutine omkring sengetid så din krop genkender ritualerne med tandbørstning og lignende. Prøv så vidt muligt at gå i seng på samme tid hver aften. På den måde vil din krop og hjerne automatisk forberede sig på at skulle sove, og du falder nemmere i søvn. Sørg for at dit soveværelse er køligt og mørkt og undgå skærme af enhver art lige inden sovetid. 

Motion

Når tiden er knap, og man desuden er træt efter en lang arbejdsdag, er det som regel ikke lige motion, der står øverst på ens liste. Men du bør alligevel tage dig tiden til det et par gange om ugen. Om det er badminton, fodbold eller blot en gåtur, er egentlig lige meget, det vigtigste er, at du får rørt dig. Du vil opleve, at det gør dig glad, og derved får du også mere energi. Motion øger nemlig niveauet af endorfiner, dopamin og serotonin i hjernen, og disse stoffer påvirker dit humør positivt. Samtidig reducerer motion risikoen for kræft, hjertekarsygdomme og alzheimers. 

Kost

Du bør sørge for at få regelmæssige måltider. Både din krop og hjerne har brug for energi jævnligt,for at holde dig kørende. Betragt din krop som en maskine, som behøver brændstof, så den ikke kører tør. Der er delte meninger om vigtigheden af morgenmaden, men hvis du er en af dem, der ikke føler sult før lidt senere, så sørg stadig for at få dit måltid. Dette gælder også, hvis du er i gang med at smide et par kilo. Din forbrænding vil blot gå i stå, hvis du helt lader være med at spise, så tænk i stedet over indholdet af kalorier. Og husk at der er mange kalorier i alkohol og sodavand! Samtidig vil alkohol bare gøre dig endnu mere træt og uoplagt, så begræns dit forbrug til fester og andre begivenheder. Oplever du at det er svært for dig at undvære, kan du have udviklet en afhængighed og behøve alkoholbehandling

Alkohol kan føles afslappende og dejligt efter en lang og stresset dag og kan umiddelbart gøre det nemmere at falde i søvn. Men dagen efter er du endnu mere træt og uoplagt. Det gør dig stresset og irritabel, så du føler igen, at du har brug for alkohol for at slappe af. Og så kører møllen. Kan du genkende dette, bør du stoppe op og være ærlig over for dig selv. Et misbrug kræver professionel alkoholbehandling og går ikke over af sig selv.